Jeg er ikke den helt store frokostkok. Jeg arbejder mange timer hver uge, er tit hjemme forholdsvis sent og har mange aktiviteter ud over arbejde. Så frokosten skal være nem at lave og nem at medbringe i en plastboks. For nylig forsøgte jeg mig med Mia sommers veganske kødpølse, som jeg er stor fan af. Jeg skar lidt ned på rødbeden, og set i lyset af at det mest af alt blev en smørrepølse, vil jeg øge mængden af agar agar næste gang. For der bliver helt sikkert en næste gang. Du finder den oprindelige opskrift her . Jeg bruger måleskeer, når jeg måler ting af, så teske, spiseske osv. passer, hvis man bruger måleskeer. Pølsen falder ind under wholefoods konceptet, så sammen med fuldkornsrugbrød og masser af frugt og grønt, er det en helt optimal frokost. Mia Sommers Veganske Kødpølse Ingredienser : 1 ds. kikærter (skyllede og drænede) 4 dl. vand 50 g. tahin 35 g. rå rødbede ½ dl. gærflager 3 spsk. agar agar 1 spsk. citr...