Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Tilbehør

Bagte Søde Kartofler med Dukkah

Dette er et perfekt tilbehør til f.eks. falafler og en skål salat.  Jeg har drysset vegansk feta over kartoflern, men de kan sagtens udelades, hvis du ikke bryder dig om erstatningsprodukter. Du kan købe dukkah i asiatiske butikker eller lave det selv. Bagte Søde Kartofler med Dukkah til 2 personer Ingredienser : 500 g. søde kartofler (skrubbet og i både) 2 spsk. dukkah ½ spsk. olivenolie ½ potte persille (grofthakket) 50 g. vegansk feta (små tern) Fremgangsmåde : 1. Vend kartoflerne i dukkah og olivenolie og fordel dem på bagepapir på en bageplade. 2. Bag dem 45 min ved 200 grader.  3. Anret med persille og vegansk feta og server med f.eks. falafler og en skål salat. 

Bagte Søde Kartofler og Rødbedesalat

Endnu et par lækre retter fra Jamie Oliver. Jeg spiste dette måltid, som det var, men det kan også være tilbehør til f.eks. en vegansk steak fra Aldi. Bagte Søde Kartofler og Rødbedesalat til 2 personer (1 time og 10 min) Ingredienser : 500 g. søde kartofler (skrubbet og i 3 cm. tykke skiver) 1 helt hvidløg ½ spsk. cajun krydderiblanding 1 dl. vegansk creme fraiche eller usødet yoghurt ½ potte purløg (snittet) 500 g. rødbeder (skrællet og i store tern) 2 clementiner ½ bdt. estragon (bladene) 100 g. Violife fetaost (tern) 25 g. valnødder (grofthakket) Desuden: olivenolie, æbleeddike, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Læg de søde kartofler og det hele hvidløg i et ovnfast fad og dryp med olivenolie og æbleeddike. Krydr med cajunkrydderi, salt og peber. Bag 1 time ved 175 grader. 2. Kog rødbedetern 45 min og hæld vandet fra. Køl kort af i koldt vand. 3. Pres saften af ½ clementin og rør sammen med ½ spsk. olivenolie og krydr med salt og peber. Vend m...

Biryani

Biryani er en indisk risret, ofte lavet med kylling. Her er den naturligvis vegansk og med et drys af nødder. Spis den som hovedret eller som tilbehør til linsedeller eller lignende. Biryani til 1 person Ingredienser : 75 g. basmatiris 2 gulerødder (små tern) 1 peberfrugt (små tern) 50 g. ærter ½ spsk. indisk karrypasta - f.eks. korma, madras eller tikka 2 dl. grønsagsbouillon 2 spsk. rosiner 2 spsk. cashewnødder (grofthakkede) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Steg karrypasta i lidt olie et halvt minut. 2. Tilsæt ris, gulerødder og peberfrugt og steg et par minutter.  3. Tilsæt bouillon og kog under låg ca. 10 min. 4. Rist nødderne på en tør pande. 5. Tilsæt ærter til retten, varm igennem og rør rosiner i. Smag til med salt og peber. 6. Server drysset med nødder.

Krydret Auberginefad

En godt krydret vegansk ret, der kan peppes op på mange måder, og som kan serveres enten som en selvstændig ret med brød til eller som et tilbehør. Hvis du ønsker at peppe retten op, kan du drysse revet, vegansk ost på toppen før pinjekernerne, tilsætte squash til auberginen, krydre saucen italiensk eller hvad du nu selv synes. Opskriften er til 1 person men ganges nemt op. Krydret Auberginefad til 1 person (55 min) Ingredienser : 1 aubergine (½ cm. tykke skiver) 1 spsk. olivenolie 1 løg (finthakket) 2 fed hvidløg (finthakket) 1 tsk. sennepskorn 1 tsk. garam masala 1 tsk. chilisauce 1 kanelstang 1/4 tsk. stødt koriander 1/4 tsk. stødt spidskommen ½ ds. hakkede tomater ½ dl. kokosmælk 1 spsk. pinjekerner ½ håndfuld koriander (hakket) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Pensl et stykke bagepapir med lidt af olivenolien, læg aubergineskiverne herpå og pensl dem med resten af olien. Bag 20 min ved 220 ...

Ovnstegte Kartofler og Rodfrugter med Grøn Sauce

Jeg spiste dette tilbehør til en vegansk steak, men det kan bruges til alt muligt - f.eks. falafler, linsefrikadeller eller selleribøf. Retten er god til gæstemad, da den minder om det mad kødspisere er vandt til.  Ovnstegte Kartofler og Rodfrugter med Grøn sauce til 2 personer Ingredienser : 300 g. rødbeder (stave) 300 g. gulerødder (stave) 400 g. kartofler (smalle både) 1 stor potte persille 1/4 løg 1 fed hvidløg ½ spsk. kapers ½ tsk. sennep ½ citron 1 spsk. olivenolie 1 tsk. sirup Desuden: salt og peber Fremgangsmåde : 1. Vend rødbeder, gulerødder og kartofler med olie, hver for sig, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Krydr med salt og peber og bag 30 min ved 225 grader. 2. Blend persille, løg, hvidløg, kapers, sennep, olivenolie, saft af 1/4 citron og 1 spsk. vand til en grøn sauce. Krydr med salt og peber. 3. Varm resten af citronsaften med sirup kort i en gryde.  4. Anret kartofler og rodfrugter...

Tomatsalat med Spirer og Sojamandler

En smagfuld vegansk tomatsalat. Server den f.eks. til linsefrikadeller og kartoffelsalat. Tomatsalat med Spirer og Sojamandler til 2 personer Ingredienser : 500 g. cherrytomater (hver enkelt skåret i 3 skiver) 1 håndfuld spirer - jeg brugte radise 30 g. mandler 2 spsk. sojasauce 1 spsk. ristet sesamolie ½ spsk. ponzu sojasauce (eller halv soja og halv citronsaft) 1 tsk. hvidvinseddike Fremgangsmåde : 1. Put mandler og sojasauce på en pande og rist til sojasaucen er kogt helt ind. Afkøl mandlerne lidt og hak groft. 2. Anret tomater og spirer på et fad eller på to tallerkener. 3. Rør sesamolie, ponzu og eddike sammen og dryp over tomaterne.  4. Drys mandler øverst og server.