Gå videre til hovedindholdet

Linsesalat med Bagte Rodfrugter og Rugbrød




En af de store udfordringer ved at spise plantebaseret er, at man skal vænne sig til at tænke helt anderledes, når man sammensætter et måltid. De fleste er vokset op med, at man vælger et stykke kød, og ud fra det sammensætter man tilbehøret. 

I det plantebaserede køkken fungerer det lidt anderledes, og mulighederne er uendelige, men som tommelfingerregel skal der være noget protein, det kan f.eks. være bønner, linser eller tofu, noget kulhydrat som f.eks. fuldkornspasta, grove ris eller groft brød og så masser af grøntsager. Ofte er det nemmest at starte med grøntsagerne og finde ud af, hvad der passer sammen med dem. Brug grøntsager med forskellige farver og forskellig tekstur, så får du mest sundhed og madoplevelse ud af dit måltid. 

Denne opskrift er fra min veganske måltidskasse fra aarstiderne, og den er et godt eksempel på et måltid sammensat på denne måde. 

Linsesalat med Bagte Rodfrugter og Rugbrød til 2 personer


Ingredienser:

200 g. rødbeder (tern)
1 stor sød kartoffel (tern)
100 g. belugalinser
½ friséesalat (snittet)
1/4 rødløg (finthakket)
2-4 skiver rugbrød
revet peberrod

Desuden: olivenolie, salt, balsamico

Fremgangsmåde:

1. Læg sød kartoffel i en skål og vend med lidt olivenolie og salt. Læg på bagepapir på en bageplade.

2. Gør det samme med rødbedetern i samme skål og læg også dem på bagepladen. 

3. Bag rodfrugterne 20-30 min ved 200 grader varmluft til de er møre.

4. Kog linserne 2o min i letsaltet vand.

5. Bland salat og rødløg i en skål.

6. Rør en dressing af 2 tsk. olivenolie, 1 tsk. balsamico og lidt salt. 

7. Hæld vandet fra linserne og vend i salaten sammen med dressingen. Anret på to tallerkener.

8. Anret rodfrugterne ovenpå og drys med peberrod. Server med rugbrød.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vegetable Bake

Jeg mangler ofte et dansk ord for "bake" - som vel egentlig bare betyder "tilberedt i ovnen". I hvert fald er det her en god engelsk bake, som dog på ingen måde smager britisk. Bønner i bunden i tomatsauce, kartofler ovenpå og øverst squash og tomater overhældt med bouilllon. Bouillon og tomat blandes og jævnes af kartoflerne, og det bliver en virkelig lækker sauce. Vegetable Bake til 2 personer (50 min) Ingredienser : 1 løg (halve ringe) 2 fed hvidløg (presset) ½ spsk. paprika ½ dl. ketchup 1 dåse hvide bønner 2 spsk. hakket persille 1 stor bagekartoffel (skrældet og i halve skiver) 1 lille squash (skiver) 2 tomater (skiver) 3/4 dl. stærk grøntsagsbouillon 75 g. revet vegansk ost (f.eks. violife) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Steg løg og hvidløg i lidt olie ca. 10 min til det er blødt. 2. Kog kartoflerne 5 min i letsaltet vand og hæld vandet fra. 3. Tilsæt paprika til løgene og steg kort...

Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost

I morgen vender hverdagen tilbage, og det betyder, at maden igen skal være sund og fuld af gode grøntsager. Som altid tager jeg udgangspunkt i diverse blade og kogebøger, og denne opskrift har udgangspunkt i en vegetarisk ret i juli måneds Spis Bedre.  Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost (2 personer) Ingredienser : 250 g. cherrytomater (kvarte) 1 rød peber (små tern) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (presset) 1 håndfuld basilikum 1 spsk. olivenolie salt og peber ½ spsk. balsamico 250 g. gnocchi 100 g. vegansk revet ost (f.eks. Violife eller Spir) Fremgangsmåde : 1. Fordel tomater, peberfrugt, squash, hvidløg og basilikum i et ovnfast fad.  2. Hæld olivenolie over og krydr godt med salt og peber. Vend rundt i det hele, så det bliver godt blandet. 3. Bag grøntsagerne 30 min ved 200 grader. 4. Bring en lille gryde letsaltet vand i kog og læg gnocchi deri. Når de stiger til tops i vandet, hældes dette fra.  5...

Deller med Stuvet Hvidkål

En veganiseret version af frikadeller med stuvet hvidkål, som de fleste danskere kender. Retten egner sig godt til kødspisere. Dellerne er Månebarnets opskrift og kan findes her . Deller med Stuvet Hvidkål til 2 personer (og deller til fryseren) Ingredienser : 2 dl. røde linser 3 dl. vand 1 dl. græskarkerner 2 løg 2 fed hvidløg 1 dl. havregryn ½ dl. vand 1 dl. hvedemel eller kikærtemel 2 tsk. salt 1 spsk. karry 1 spsk. paprika ½ tsk. røget paprika 1 tsk. garam masala 2 spsk. citronsaft 1 tsk. løgpulver 1 spsk. sojasauce peber ½ lille hvidkål (snittet) 1 spsk. Smørbart 1 stor spsk. hvedemel 3-4 dl. soja- eller havremælk 1 knsp. stødt muskat salt og peber Tilbehør: rugbrød eller kartofler 1. Kog linserne i vand og lidt salt 8 min. Hæld overskydende vand fra og lad linserne dryppe lidt af. 2. Hak græskarkerner i en minihakker og hæld dem i en skål.  3. Hak løg og hvidløg i minihakkeren og hæld dem op til...