Man kan sagtens spise veganske bøffer uden at ty til diverse erstatningsprodukter. Nej, det smager ikke på nogen måde af kød, og det er heller ikke meningen. Men det smager godt og er super sundt.
Bøfferne er krydret mexikansk og er lidt spicy og røgede i smagen. Jeg lavede dem med bønner fra dåse, men kog gerne bønner selv, hvis du ønsker.
Jeg bagte bøfferne i ovnen, men de kan sagtens steges 3-4 min på hver side i olie i stedet.
Mexi-bønnebøffer, 4 store bøffer
Ingredienser:
1½ dåse sorte bønner (skyllet og drænet)
300 g. søde kartofler (revet)
1 løg (finthakket)
2 fed hvidløg (finthakket)
1 chili (finthakket)
1 tsk. spidskommen
½ tsk. stødt koriander
1 tsk. røget paprika
2 tsk. salt
3 spsk. kikærtemel
Fremgangsmåde:
1. Mos bønnerne med en gaffel eller i en minihakker/foodprocessor.
2. Rør bønnerne med resten af ingredienserne og ælt godt sammen. Lad farsen hvile 15 min.
3. Form 5 store bøffer og læg dem på bagepapir på en bageplade eller i en støbejernsbradepande.
4. Bag bøfferne 30 min ved 200 grader varmluft. Vend efter 20 min.
Kommentarer
Send en kommentar