Gå videre til hovedindholdet

Klassisk Lasagne





Der findes rigtig mange opskrifter på vegansk lasagne. Nogle falder tættere på den traditionelle med kød end andre, nogle er med køderstatning, andre ikke og sådan kunne jeg blive ved. 

Denne opskrift er fra min nyeste kogebog, som jeg fik i julegave. Den hedder "Flere kødfrie dage" og er egentlig kun vegetarisk, men det er oftest nemt at ændre opskrifterne til at være veganske. 

Denne lasagne er uden køderstatning. Den er i stedet lavet på linser og svampe, og den kommer meget tæt på smagen af den traditionelle lasagne, uden at man får fornemmelsen af, at det kunne have været kød. 

Lasagne til 2 personer


Ingredienser:

1 løg (finthakket)
2 fed hvidløg (finthakket)
1 stor gulerod (små tern)
75 g. knoldselleri (små tern)
200 g. brune champignon (små tern)
½ spsk. olie
1 lille dåse koncentreret tomatpure
½ dåse linser (drænet)
1 dåse hakkede tomater
1½ dl. vegansk rødvin
1 tsk. tørret timian
salt og peber

2 spsk. plantemargarine
1 spsk. mel
2½ dl. plantemælk
50 g. revet vegansk ost
1/4 tsk. muskat
salt og peber

10 fuldkornslasagneplader
½ dl. rasp

Fremgangsmåde:

1. Steg svampene i en tør gryde til de har afgivet vand og det er fordampet.

2. Tilsæt olie, løg, hvidløg, gulerødder og selleri og steg ca. 5 min.

3. Tilsæt rødvin, bring i kog og kog et par minutter.

4. Tilsæt tomatpure, linser, hakkede tomater og timian og bring i kog. Kog uden låg ca. 15 min.

5. Smelt plantemargarine og pisk melet ud heri. Tilsæt mælk lidt efter lidt under piskning, kog godt igennem og jævn evt. med lidt maizena, hvis saucen ikke er tyknet nok. 

6. Smelt osten i saucen og krydr med muskat, salt og peber.

7. Smag tomatsaucen til med salt og peber.

8. Læg lidt tomatsauce i bunden af et ovnfast fad (20 x 20 cm) og læg to lasagneplader herover. Fordel 1/4 af tomatsaucen herover, top med et par spsk. mælkesauce og slut med to lasagneplader igen. Gentag 3 gange. 

9. Fordel resten af mælkesaucen øverst og drys med rasp. Bag ca. 25 min ved 200 grader og server.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vegetable Bake

Jeg mangler ofte et dansk ord for "bake" - som vel egentlig bare betyder "tilberedt i ovnen". I hvert fald er det her en god engelsk bake, som dog på ingen måde smager britisk. Bønner i bunden i tomatsauce, kartofler ovenpå og øverst squash og tomater overhældt med bouilllon. Bouillon og tomat blandes og jævnes af kartoflerne, og det bliver en virkelig lækker sauce. Vegetable Bake til 2 personer (50 min) Ingredienser : 1 løg (halve ringe) 2 fed hvidløg (presset) ½ spsk. paprika ½ dl. ketchup 1 dåse hvide bønner 2 spsk. hakket persille 1 stor bagekartoffel (skrældet og i halve skiver) 1 lille squash (skiver) 2 tomater (skiver) 3/4 dl. stærk grøntsagsbouillon 75 g. revet vegansk ost (f.eks. violife) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Steg løg og hvidløg i lidt olie ca. 10 min til det er blødt. 2. Kog kartoflerne 5 min i letsaltet vand og hæld vandet fra. 3. Tilsæt paprika til løgene og steg kort...

Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost

I morgen vender hverdagen tilbage, og det betyder, at maden igen skal være sund og fuld af gode grøntsager. Som altid tager jeg udgangspunkt i diverse blade og kogebøger, og denne opskrift har udgangspunkt i en vegetarisk ret i juli måneds Spis Bedre.  Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost (2 personer) Ingredienser : 250 g. cherrytomater (kvarte) 1 rød peber (små tern) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (presset) 1 håndfuld basilikum 1 spsk. olivenolie salt og peber ½ spsk. balsamico 250 g. gnocchi 100 g. vegansk revet ost (f.eks. Violife eller Spir) Fremgangsmåde : 1. Fordel tomater, peberfrugt, squash, hvidløg og basilikum i et ovnfast fad.  2. Hæld olivenolie over og krydr godt med salt og peber. Vend rundt i det hele, så det bliver godt blandet. 3. Bag grøntsagerne 30 min ved 200 grader. 4. Bring en lille gryde letsaltet vand i kog og læg gnocchi deri. Når de stiger til tops i vandet, hældes dette fra.  5...

Deller med Stuvet Hvidkål

En veganiseret version af frikadeller med stuvet hvidkål, som de fleste danskere kender. Retten egner sig godt til kødspisere. Dellerne er Månebarnets opskrift og kan findes her . Deller med Stuvet Hvidkål til 2 personer (og deller til fryseren) Ingredienser : 2 dl. røde linser 3 dl. vand 1 dl. græskarkerner 2 løg 2 fed hvidløg 1 dl. havregryn ½ dl. vand 1 dl. hvedemel eller kikærtemel 2 tsk. salt 1 spsk. karry 1 spsk. paprika ½ tsk. røget paprika 1 tsk. garam masala 2 spsk. citronsaft 1 tsk. løgpulver 1 spsk. sojasauce peber ½ lille hvidkål (snittet) 1 spsk. Smørbart 1 stor spsk. hvedemel 3-4 dl. soja- eller havremælk 1 knsp. stødt muskat salt og peber Tilbehør: rugbrød eller kartofler 1. Kog linserne i vand og lidt salt 8 min. Hæld overskydende vand fra og lad linserne dryppe lidt af. 2. Hak græskarkerner i en minihakker og hæld dem i en skål.  3. Hak løg og hvidløg i minihakkeren og hæld dem op til...