Jeg har lavet salaten med Like meat bites, men de kan erstattes af andre køderstatninger eller kikærter.
Thai Nudelsalat til 1 person (20 min)
Ingredienser:
50 g. fuldkornsnudler
½ pk. Like meat Bites
½ hjertesalat (snittet)
1 gulerod (groftrevet)
½ rød peber (små tern)
1/4 squash (små tern)
½ bdt. koriander (hakket)
1 tsk. stærk chilisauce
1 fed hvidløg (presset)
1 tsk. revet ingefær
½ spsk. sojasauce
1 tsk. limesaft
1 tsk. olivenolie
Desuden: olie, salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Kog nudlerne i letsaltet vand og hæld vandet fra. Afkøl dem straks i koldt vand. Klip dem i mindre stykker med en saks.
2. Steg Like meat bikes i lidt olie og krydr med salt og peber.
3. Rør chilisauce, hvidløg, ingefær, soja, lime og olivenolie sammen og krydr med salt og peber.
4. Vend nudler med salat, gulerod, peberfrugt, squash og koriander og vend dressing og Bites i.
Kommentarer
Send en kommentar