En Buddha Bowl er i bund og grund en skål med ris, pasta, quinoa eller noget lignende i bunden og friske, farverige grøntsager og andet fyld på toppen.
Jeg bruger en ristet sesamolie i dressingen, og det kan godt betale sig at anskaffe sådan en, for smagen er en helt anden end andre olier, og den bringer virkelig noget godt til grøntsagerne og quinoaen.
Opskriften er fra Aarstidernes måltidskasse.
Buddha Bowl med Quinoa, Svampe og Avocado til 2 personer
Ingredienser:
120 g. quinoa
3 spsk. sesamfrø
200 g. shiitake svampe (evt. i mindre stykker)
2 spsk. tamari sojasauce
1 fed hvidløg (presset)
1 lime (saft)
2 tsk. ristet sesamolie
2 avocado (fileter)
1 hjertesalat (snittet)
200 g. sherrytomater (kvarte)
½ chili (tynde ringe)
Desuden: olie, salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Kog quinoa 10 min 2½ dl. letsaltet vand. Lad det derefter trække 5 min.
2. Rist sesamfrø på en tør pande til de er gyldne og dufter.
3. Rør tamari, limesaft, sesamolie og hvidløg sammen. Smag til med salt og peber.
4. Steg svampene 4-5 min i olie.
5. Anret quinoa i to store skåle og top med salat, tomater, avocado og svampe. Dryp dressingen over og drys med sesamfrø og chili.
Kommentarer
Send en kommentar