Gå videre til hovedindholdet

Pølsegnocchi med Grønkålssalat




Denne opskrift stammer fra en af mine favoritkogebøger af Jamie Oliver. Rigtig mange af hans opskrifter er nemme at "veganisere". Denne opskrift indeholdte bacon og pølser. Det første udelod jeg og det andet blev erstattet med veganske pølser (men kunne lige så vel have været f.eks. bønner eller kikærter).





Pølsegnocchi med Grønkålssalat til 2 personer


Ingredienser:

150-200 g. veganske pølser (skiver)
1 tsk. fennikelfrø
1 kvist rosmarin (bladene)
1 dl. rødvin
1 bdt. forårsløg (snittet)
1 karton purerede tomater 

400 g. frisk gnocchi

150 g. grønkål (ribbet og hakket)
150 g. gulerødder (groftrevet)
20 g. hasselnødder (grofthakkede)
½ tsk. sirup
1 tsk. olivenolie
1 tsk. æbleeddike

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rist nødderne i en smule olie på en lille pande. Tilsæt sirup og varm kort. Køl af på en tallerken.

2. Steg pølser, rosmarin, fennikel og forårsløg i lidt olie til det er stegt gyldent og varmt. 

3. Ælt grønkål med 1/4 tsk. salt til det bliver skinnende og blødt. Bland med gulerødder, olivenolie og æbleeddike. Krydr med salt og peber.

4. Tilsæt rødvin til pølsegryden og lad det koge helt ind.

5. Kog gnocchi et par minutter i letsaltet vand og hæld vandet fra.

6. Tilsæt tomat til gryderetten og kog godt igennem. Smag til med salt og peber.

7. Rør gnocchi i pølseretten og server med grønkålssalat toppet med nødder.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus

Dagens middag fra min måltidskasse fra aarstiderne. Aubergineskiverne er vendt i rasp og bliver virkeligt lækre. Hummus er færdigkøbt, men du laver nemt en selv, hvis du ønsker.  I min måltidskasse fik jeg friske korianderfrø - som man mig bekendt ikke sådan lige finder ude i supermarkederne. De kan nemt udelades, og jeg har derfor ikke indskrevet dem i opskriften. Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus til 2 personer Ingredienser : 1 aubergine (1 cm tykke skiver) salt 50 g. fuldkornsrasp olie til stegning 100 g. fuldkornscouscous 2 dl. kogende vand salt 2 tomater (små tern uden kerner) ½ agurk (små tern uden kerner) 2 gulerødder (små tern) 1 bdt. persille, grofthakket ½ spsk. olivenolie saft af 1/4 citron salt og peber 20 g. græskarkerner 1 bæger hummus lidt olivenolie Fremgangsmåde : 1. Drys aubergineskiverne med salt på begge sider og lad dem trækker 10-15 min. 2. Hæld kogende vand over couscou...

Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost

I morgen vender hverdagen tilbage, og det betyder, at maden igen skal være sund og fuld af gode grøntsager. Som altid tager jeg udgangspunkt i diverse blade og kogebøger, og denne opskrift har udgangspunkt i en vegetarisk ret i juli måneds Spis Bedre.  Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost (2 personer) Ingredienser : 250 g. cherrytomater (kvarte) 1 rød peber (små tern) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (presset) 1 håndfuld basilikum 1 spsk. olivenolie salt og peber ½ spsk. balsamico 250 g. gnocchi 100 g. vegansk revet ost (f.eks. Violife eller Spir) Fremgangsmåde : 1. Fordel tomater, peberfrugt, squash, hvidløg og basilikum i et ovnfast fad.  2. Hæld olivenolie over og krydr godt med salt og peber. Vend rundt i det hele, så det bliver godt blandet. 3. Bag grøntsagerne 30 min ved 200 grader. 4. Bring en lille gryde letsaltet vand i kog og læg gnocchi deri. Når de stiger til tops i vandet, hældes dette fra.  5...

Polenta med Ristede Grøntsager

Polenta er rigtig lækkert, og hvis du ikke har prøvet det, så er det helt sikkert værd at gøre det. Det smager som en blød majsgrød, og det kan enten spises som tilbehør eller som her toppet med grøntsager til hovedret. Polenta med Ristede Grøntsager til 1 person (30 min) Ingredienser : 75 g. polenta 1 dl. sojafløde 75 g. majs (eller kerner fra 1 majskolbe) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (finthakket 100 g. spinat (grofthakket) ½ chili (finthakket) ½ lime (saften) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Bring 3 dl. vand i kog, drys polenta i, tilsæt madlavningsfløde og kog ved svag varme ca. 5 min. Tilsæt mere vand, hvis den bliver for tør. Krydr med salt og peber. 2. Steg majs, squash og hvidløg i olie 4-5 min. 3. Tilsæt spinat og chili, varm igennem og smag til med limesaft, salt og peber. 4. Server polenta med grøntsager på toppen.