Gå videre til hovedindholdet

Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus




Dagens middag fra min måltidskasse fra aarstiderne. Aubergineskiverne er vendt i rasp og bliver virkeligt lækre. Hummus er færdigkøbt, men du laver nemt en selv, hvis du ønsker. 

I min måltidskasse fik jeg friske korianderfrø - som man mig bekendt ikke sådan lige finder ude i supermarkederne. De kan nemt udelades, og jeg har derfor ikke indskrevet dem i opskriften.






Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus til 2 personer


Ingredienser:

1 aubergine (1 cm tykke skiver)
salt
50 g. fuldkornsrasp
olie til stegning

100 g. fuldkornscouscous
2 dl. kogende vand
salt
2 tomater (små tern uden kerner)
½ agurk (små tern uden kerner)
2 gulerødder (små tern)
1 bdt. persille, grofthakket
½ spsk. olivenolie
saft af 1/4 citron
salt og peber
20 g. græskarkerner
1 bæger hummus
lidt olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Drys aubergineskiverne med salt på begge sider og lad dem trækker 10-15 min.

2. Hæld kogende vand over couscous, dæk med en tallerken, og lad det trække 10 min. 

3. Dyp aubergineskiverne tørre for vand og salt i et rent viskestykke, vend dem i rasp og steg dem i olie 3-4 min på hver side. Undlad at spare for meget på olien. Lad skiverne dryppe af på køkkenrulle.

4. Vend couscous med grøntsager, persille, olivenolie, citronsaft, salt og peber. Anret på to tallerkener og drys med græskarkerner.

5. Anret aubergineskiver og hummus overhældt med en smule olivenolie sammen med tabbouleh og server.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost

I morgen vender hverdagen tilbage, og det betyder, at maden igen skal være sund og fuld af gode grøntsager. Som altid tager jeg udgangspunkt i diverse blade og kogebøger, og denne opskrift har udgangspunkt i en vegetarisk ret i juli måneds Spis Bedre.  Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost (2 personer) Ingredienser : 250 g. cherrytomater (kvarte) 1 rød peber (små tern) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (presset) 1 håndfuld basilikum 1 spsk. olivenolie salt og peber ½ spsk. balsamico 250 g. gnocchi 100 g. vegansk revet ost (f.eks. Violife eller Spir) Fremgangsmåde : 1. Fordel tomater, peberfrugt, squash, hvidløg og basilikum i et ovnfast fad.  2. Hæld olivenolie over og krydr godt med salt og peber. Vend rundt i det hele, så det bliver godt blandet. 3. Bag grøntsagerne 30 min ved 200 grader. 4. Bring en lille gryde letsaltet vand i kog og læg gnocchi deri. Når de stiger til tops i vandet, hældes dette fra.  5...

Polenta med Ristede Grøntsager

Polenta er rigtig lækkert, og hvis du ikke har prøvet det, så er det helt sikkert værd at gøre det. Det smager som en blød majsgrød, og det kan enten spises som tilbehør eller som her toppet med grøntsager til hovedret. Polenta med Ristede Grøntsager til 1 person (30 min) Ingredienser : 75 g. polenta 1 dl. sojafløde 75 g. majs (eller kerner fra 1 majskolbe) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (finthakket 100 g. spinat (grofthakket) ½ chili (finthakket) ½ lime (saften) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Bring 3 dl. vand i kog, drys polenta i, tilsæt madlavningsfløde og kog ved svag varme ca. 5 min. Tilsæt mere vand, hvis den bliver for tør. Krydr med salt og peber. 2. Steg majs, squash og hvidløg i olie 4-5 min. 3. Tilsæt spinat og chili, varm igennem og smag til med limesaft, salt og peber. 4. Server polenta med grøntsager på toppen.