Gå videre til hovedindholdet

Pizza med Kødboller og Grøntsager




Vegansk pizza er ikke særlig kompliceret, og et smager mindst lige så godt som den almindelige version. Jeg har toppet pizzaen med basilikum, kødboller af plantefars og grøntsager, men du kan bruge det du ønsker. 

Jeg lægger osten direkte på tomatsaucen og fordeler fyldet ovenpå. Det får osten til at smelte rigtig lækkert. Lægger man den over fyldet, smelter den ikke ordentligt.


Pizza med Kødboller og Grøntsager til 4 personer (3 timer)


Ingredienser:

25 g. gær
4 dl. lunkent vand
1 tsk. ahornsirup
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
175 g. fuldkornshvedemel
ca. 250 g. hvedemel

400 g. plantefars
1 spsk. løgpulver
1 tsk. røget paprika
1 spsk. tørret timian
1½ tsk. salt
godt med groft peber

1 squash (tynde skiver)
1 karton pizzasauce (ca. 400 g.) - jeg brugte Vores fra Føtex 
200 g. revet vegansk ost
1 håndfuld basilikum (fintsnittet) 
1 peberfrugt (fine strimler)

3 store champignon (tynde skiver)

Desuden: olie til stegning

Fremgangsmåde:

1. Smuldr gæren i en stor skål og hæld vand, ahornsirup og salt over. Lad det stå 10 min.

2. Rør rundt i vandet og tilsæt olivenolie og fuldkornshvedemel.

3. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt til en smidig og glat dej. Hæver lunt og tildækket 2 timer.

4. Ælt plantefars med løgpulver, timian, røget paprika, salt og peber. Form til små kødboller og steg dem gyldne i olie. 

5. Steg squashskiverne i olie et par minutter på hver side. 

6. Ælt dejen igennem og rul ud til 2 pizzabunde.

7. Smør tomatsauce på dejen, drys ost over og fordel basilikumbladene på osten. 

8. Fordel squash, peberfrugt, champignon og kødboller på pizzaerne.

9. Bag en pizza ad gangen ved 200 grader i 15-20 min til osten er smeltet og bunden sprød. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polenta med Ristede Grøntsager

Polenta er rigtig lækkert, og hvis du ikke har prøvet det, så er det helt sikkert værd at gøre det. Det smager som en blød majsgrød, og det kan enten spises som tilbehør eller som her toppet med grøntsager til hovedret. Polenta med Ristede Grøntsager til 1 person (30 min) Ingredienser : 75 g. polenta 1 dl. sojafløde 75 g. majs (eller kerner fra 1 majskolbe) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (finthakket 100 g. spinat (grofthakket) ½ chili (finthakket) ½ lime (saften) Desuden: olie, salt og peber Fremgangsmåde : 1. Bring 3 dl. vand i kog, drys polenta i, tilsæt madlavningsfløde og kog ved svag varme ca. 5 min. Tilsæt mere vand, hvis den bliver for tør. Krydr med salt og peber. 2. Steg majs, squash og hvidløg i olie 4-5 min. 3. Tilsæt spinat og chili, varm igennem og smag til med limesaft, salt og peber. 4. Server polenta med grøntsager på toppen. 

Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus

Dagens middag fra min måltidskasse fra aarstiderne. Aubergineskiverne er vendt i rasp og bliver virkeligt lækre. Hummus er færdigkøbt, men du laver nemt en selv, hvis du ønsker.  I min måltidskasse fik jeg friske korianderfrø - som man mig bekendt ikke sådan lige finder ude i supermarkederne. De kan nemt udelades, og jeg har derfor ikke indskrevet dem i opskriften. Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus til 2 personer Ingredienser : 1 aubergine (1 cm tykke skiver) salt 50 g. fuldkornsrasp olie til stegning 100 g. fuldkornscouscous 2 dl. kogende vand salt 2 tomater (små tern uden kerner) ½ agurk (små tern uden kerner) 2 gulerødder (små tern) 1 bdt. persille, grofthakket ½ spsk. olivenolie saft af 1/4 citron salt og peber 20 g. græskarkerner 1 bæger hummus lidt olivenolie Fremgangsmåde : 1. Drys aubergineskiverne med salt på begge sider og lad dem trækker 10-15 min. 2. Hæld kogende vand over couscou...

Kringle med Æblefyld

Min mor har fødselsdag i morgen, og jeg har lovet at tage vegansk, sukkerfri kringle med. Jeg fandt denne opskrift på sukkerfrikager.dk  og skiftede lidt ud i ingredienserne, for at gøre den vegansk.  Den kan nemt bages med almindeligt sukker, og jeg har derfor skrevet både de sukkerfri og de sukkerholdige ingredienser. Kringle med Æblefyld Ingredienser : 75 g. smørbart blok (eller plantemargarine) 1½ dl. plantemælk 50 g. gær 1 spsk. sukker (eller perfekt strø) ½ tsk. salt ca. 300 g. mel 2 æbler (skrællede og revne) ½ dl. flormelis (eller sukkerfri flordrys) 2 tsk. kanel 1 tsk. vanillesukker 30 g. smørtbart blok (eller plantemargarine) 2 spsk. plantemælk 30 g. mandelflager Fremgangsmåde : 1. Smelt smørbart i en lille gryde, rør mælken i og hæld det i en skål. Rør gæren ud heri. 2. Tilsæt sukker og salt og melet lidt efter lidt. Ælt godt.  3. Lad dejen hæve 30 min lunt og tildækket. 4. Bland...