Gå videre til hovedindholdet

Urtehummus med Grøntsager, Grissini og Oliven




Når man spiser vegansk, kan det godt betale sig, at re-tænke madpakken. Rugbrødsmadder kan være lækre, men mulighederne er færre end for kødspisere. Til gengæld er der mange andre muligheder. 

Jeg holder meget af hummus i diverse varianter med grøntstave og her grissini og oliven.

Husk at gemme vandet fra kikærterne til is, kager osv.

Urtehummus med Grøntsager, Grissini og Oliven til 3 personer


Ingredienser:

1 dåse kikærter (skyllede)
1 potte persille (skyllet)
1 potte dild (skyllet)
2 spsk. tahin
2 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
½ tsk. stødt spidskommen
evt. lidt vand
salt og peber

1 lille glas oliven
1 pk. grissini (f.eks. Princip)
3 store gulerødder (stave)
1 agurk (stave)

Fremgangsmåde:

1. Hæld kikærter, persille, dild, tahin, citronsaft, olivenolie og spidskommen i en blender/minihakker og blend til en god fast  og cremet konsistens. Tilsæt lidt vand, hvis massen er for tør og fast.

2. Smag til med salt og peber og fordel i tre små plastbøtter til madpakkerne.

3. Pak oliven, grissini og grøntsager separat og pak det hele i poser eller plastbøtter. 




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost

I morgen vender hverdagen tilbage, og det betyder, at maden igen skal være sund og fuld af gode grøntsager. Som altid tager jeg udgangspunkt i diverse blade og kogebøger, og denne opskrift har udgangspunkt i en vegetarisk ret i juli måneds Spis Bedre.  Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost (2 personer) Ingredienser : 250 g. cherrytomater (kvarte) 1 rød peber (små tern) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (presset) 1 håndfuld basilikum 1 spsk. olivenolie salt og peber ½ spsk. balsamico 250 g. gnocchi 100 g. vegansk revet ost (f.eks. Violife eller Spir) Fremgangsmåde : 1. Fordel tomater, peberfrugt, squash, hvidløg og basilikum i et ovnfast fad.  2. Hæld olivenolie over og krydr godt med salt og peber. Vend rundt i det hele, så det bliver godt blandet. 3. Bag grøntsagerne 30 min ved 200 grader. 4. Bring en lille gryde letsaltet vand i kog og læg gnocchi deri. Når de stiger til tops i vandet, hældes dette fra.  5...

Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus

Dagens middag fra min måltidskasse fra aarstiderne. Aubergineskiverne er vendt i rasp og bliver virkeligt lækre. Hummus er færdigkøbt, men du laver nemt en selv, hvis du ønsker.  I min måltidskasse fik jeg friske korianderfrø - som man mig bekendt ikke sådan lige finder ude i supermarkederne. De kan nemt udelades, og jeg har derfor ikke indskrevet dem i opskriften. Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus til 2 personer Ingredienser : 1 aubergine (1 cm tykke skiver) salt 50 g. fuldkornsrasp olie til stegning 100 g. fuldkornscouscous 2 dl. kogende vand salt 2 tomater (små tern uden kerner) ½ agurk (små tern uden kerner) 2 gulerødder (små tern) 1 bdt. persille, grofthakket ½ spsk. olivenolie saft af 1/4 citron salt og peber 20 g. græskarkerner 1 bæger hummus lidt olivenolie Fremgangsmåde : 1. Drys aubergineskiverne med salt på begge sider og lad dem trækker 10-15 min. 2. Hæld kogende vand over couscou...

Kringle med Æblefyld

Min mor har fødselsdag i morgen, og jeg har lovet at tage vegansk, sukkerfri kringle med. Jeg fandt denne opskrift på sukkerfrikager.dk  og skiftede lidt ud i ingredienserne, for at gøre den vegansk.  Den kan nemt bages med almindeligt sukker, og jeg har derfor skrevet både de sukkerfri og de sukkerholdige ingredienser. Kringle med Æblefyld Ingredienser : 75 g. smørbart blok (eller plantemargarine) 1½ dl. plantemælk 50 g. gær 1 spsk. sukker (eller perfekt strø) ½ tsk. salt ca. 300 g. mel 2 æbler (skrællede og revne) ½ dl. flormelis (eller sukkerfri flordrys) 2 tsk. kanel 1 tsk. vanillesukker 30 g. smørtbart blok (eller plantemargarine) 2 spsk. plantemælk 30 g. mandelflager Fremgangsmåde : 1. Smelt smørbart i en lille gryde, rør mælken i og hæld det i en skål. Rør gæren ud heri. 2. Tilsæt sukker og salt og melet lidt efter lidt. Ælt godt.  3. Lad dejen hæve 30 min lunt og tildækket. 4. Bland...