Gå videre til hovedindholdet

Deller med Stuvet Hvidkål





En veganiseret version af frikadeller med stuvet hvidkål, som de fleste danskere kender. Retten egner sig godt til kødspisere.

Dellerne er Månebarnets opskrift og kan findes her.


Deller med Stuvet Hvidkål til 2 personer (og deller til fryseren)


Ingredienser:

2 dl. røde linser
3 dl. vand
1 dl. græskarkerner
2 løg
2 fed hvidløg
1 dl. havregryn
½ dl. vand
1 dl. hvedemel eller kikærtemel
2 tsk. salt
1 spsk. karry
1 spsk. paprika
½ tsk. røget paprika
1 tsk. garam masala
2 spsk. citronsaft
1 tsk. løgpulver
1 spsk. sojasauce
peber

½ lille hvidkål (snittet)
1 spsk. Smørbart
1 stor spsk. hvedemel
3-4 dl. soja- eller havremælk
1 knsp. stødt muskat
salt og peber

Tilbehør: rugbrød eller kartofler

1. Kog linserne i vand og lidt salt 8 min. Hæld overskydende vand fra og lad linserne dryppe lidt af.

2. Hak græskarkerner i en minihakker og hæld dem i en skål. 

3. Hak løg og hvidløg i minihakkeren og hæld dem op til græskarkerne.

4. Tilsæt linser, havregryn, hvedemel, vand, karry, salt, karry, paprika, røget paprika, garam masala, citronsaft, løgpulver, sojasauce og peber. Rør godt sammen og lad det hvile fem min.

5. Kog hvidkål 10 min i letsaltet vand og hæld vandet fra. Lad det dryppe af.

6. Form linsefarsen til frikadeller og steg i olie ca. 4 min på hver side. 

7. Smelt Smørbart i en gryde og pisk melet i. Tilsæt mælk lidt efter lidt og pisk godt. Kog godt igennem og krydr med muskat, salt og peber.

8. Rør hvidkål i saucen og server til frikadeller og enten kartofler eller rugbrød.

Kommentarer

  1. Hvidkålen er jo ikke vegansk når du vil "Tilsæt mælk lidt efter lidt og pisk godt"

    SvarSlet
    Svar
    1. Der står i ingredienslisten, at der er tale om plantemælk :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus

Dagens middag fra min måltidskasse fra aarstiderne. Aubergineskiverne er vendt i rasp og bliver virkeligt lækre. Hummus er færdigkøbt, men du laver nemt en selv, hvis du ønsker.  I min måltidskasse fik jeg friske korianderfrø - som man mig bekendt ikke sådan lige finder ude i supermarkederne. De kan nemt udelades, og jeg har derfor ikke indskrevet dem i opskriften. Stegte Auberginer med Tabbouleh og Hummus til 2 personer Ingredienser : 1 aubergine (1 cm tykke skiver) salt 50 g. fuldkornsrasp olie til stegning 100 g. fuldkornscouscous 2 dl. kogende vand salt 2 tomater (små tern uden kerner) ½ agurk (små tern uden kerner) 2 gulerødder (små tern) 1 bdt. persille, grofthakket ½ spsk. olivenolie saft af 1/4 citron salt og peber 20 g. græskarkerner 1 bæger hummus lidt olivenolie Fremgangsmåde : 1. Drys aubergineskiverne med salt på begge sider og lad dem trækker 10-15 min. 2. Hæld kogende vand over couscou...

Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost

I morgen vender hverdagen tilbage, og det betyder, at maden igen skal være sund og fuld af gode grøntsager. Som altid tager jeg udgangspunkt i diverse blade og kogebøger, og denne opskrift har udgangspunkt i en vegetarisk ret i juli måneds Spis Bedre.  Gnocchi med Ovnbagt Tomatsauce og Revet Ost (2 personer) Ingredienser : 250 g. cherrytomater (kvarte) 1 rød peber (små tern) 1 squash (små tern) 2 fed hvidløg (presset) 1 håndfuld basilikum 1 spsk. olivenolie salt og peber ½ spsk. balsamico 250 g. gnocchi 100 g. vegansk revet ost (f.eks. Violife eller Spir) Fremgangsmåde : 1. Fordel tomater, peberfrugt, squash, hvidløg og basilikum i et ovnfast fad.  2. Hæld olivenolie over og krydr godt med salt og peber. Vend rundt i det hele, så det bliver godt blandet. 3. Bag grøntsagerne 30 min ved 200 grader. 4. Bring en lille gryde letsaltet vand i kog og læg gnocchi deri. Når de stiger til tops i vandet, hældes dette fra.  5...

Klassisk Lasagne

Der findes rigtig mange opskrifter på vegansk lasagne. Nogle falder tættere på den traditionelle med kød end andre, nogle er med køderstatning, andre ikke og sådan kunne jeg blive ved.  Denne opskrift er fra min nyeste kogebog, som jeg fik i julegave. Den hedder "Flere kødfrie dage" og er egentlig kun vegetarisk, men det er oftest nemt at ændre opskrifterne til at være veganske.  Denne lasagne er uden køderstatning. Den er i stedet lavet på linser og svampe, og den kommer meget tæt på smagen af den traditionelle lasagne, uden at man får fornemmelsen af, at det kunne have været kød.  Lasagne til 2 personer Ingredienser : 1 løg (finthakket) 2 fed hvidløg (finthakket) 1 stor gulerod (små tern) 75 g. knoldselleri (små tern) 200 g. brune champignon (små tern) ½ spsk. olie 1 lille dåse koncentreret tomatpure ½ dåse linser (drænet) 1 dåse hakkede tomater 1½ dl. vegansk rødvin 1 tsk. tørret timian salt og peber 2 spsk. plantemargarin...